Aktiviteter

Dykkeraktiviteter

I løbet af året arrangerer klubben mange forskellige dykker aktiviteter – fx. heldagsture, weekendture, aftendyk, natdyk, , samt kortere eller længere ferieture til udlandet.

Aftendyk er typisk ved nogle af de nære havområder, fx Århus, Djursland, en af fjordene eller søerne ved Silkeborg. Dagtur kan være mange steder i Jylland, fx Lillebælt eller bådtur på Kattegat eller Nordsøen. Weekendturene kan være overalt i Danmark, men også Norge eller Sverige.

Medlemmernes interesser spænder vidt, og vi lægger stor vægt på at lave ture for alle – både naturdyk og vragdyk. Lejlighedsvist arrangerer vi særlige ture, som kræver højere certificering og evt. trimix uddannelse.

Flere af turene lægger vægt på at familien kan deltage, hvor der både er  dykning, badning, snorkling, kajakker og  fælles hygge, fx grill m.m.

Ud over de ture der arrangeres af klubbens tur-udvalg, er der også rigtig mange improviserede ture. Disse aftales ofte på klubaftenen om onsdagen eller via nettet.

Især uv-jægerne kan ofte arrangere en tur med få minutters varsel; og få øjeblikke efter sidder de i bilerne på vej.

Klubben har en 5,5 meter rib, men flere medlemmer har også både, som vi benytter når vi vil på havet.

Det er generel meget stor deltagelse ved klubbens ture, hvilket også gør at vi på klubturene til fx Norge normalt har flere både med, for at alle kan være med.

Andre aktiviteter

I klubben vægter vi sikkerhed og udstyr højt, så derfor har vi en række tilbagevendende aktiviteter med udstyr hvert år; hvor vi hjælper hinanden – fx flaskeeftersyn, trykprøvning af flasker, rensning af udstyr, udskiftning af manchetter etc.

Derudover er der forskellige former for foredrag. Disse arrangementer er for at styrke det sociale i klubben, således at ikke alt drejer sig om dykning .

Festlige aktiviteter

Klubbens festudvalg arrangerer hvert år flere festlige aktiviteter, som fx gløggaften, julefrokost mv. Om sommeren griller vi jævnligt sammen i forbindelse med klubaftenerne, når vejret indbyder til det.

©2017 Bjerringbro Dykkerklub


Kommende begivenheder

  1. Nytårsdyk

    december 30 / 10:00 - 14:00 CET